Fredag den 28. juli kommer Stella Polaris tilbage til plænen ved Koldinghus. 

Opdatering omkring programmet følger. 

Pak dit picnictæppe, tag en ven i hånden, kom og slap af og nyd musikken.

Stella Polaris er en non-profit festival båret af frivilligheden som har eksisteret siden 1997. Idegrundlaget bygger på chill out/ambient musik, som er elektronisk musik med vægt på lydflader og afdæmpede rytmer. Stella Polaris afholdes altid i naturskønne områder, som matcher festivallens sjæl og stil. Men chill out musikken i centrum handler festivallen i høj grad om at nyde naturen og hinanden, hvad enten man kommer for at danse til rytmerne eller nyde dem fra et tæppe i græsset. Festivalpladsen tilbyder boder med mad og drikkevarer, men gæster er også velkomne til at medbringe mad og drikke hjemmefra. Alle er velkomne til Stella Polaris.