Program 2021
Koncerterne blev igen i 2021 afviklet som pop-up-koncerter, fire torsdage i træk, i samarbejde med TV SYD på udvalgte og hemmelige steder i Kolding.
Første koncert i 2021 var torsdag den 24. juni.
Se alle pop-up-koncerterne, fra både 2020 og 2021, på TV SYDs hjemmeside eller i appen TV SYD Play.
Det blev både folkeligt, festligt og ungt.
Læs nærmere artisterne her under programmet.
Kunstnerne
MusikKolding har fornøjelse af at præsentere Alberte til den første af vores fire sommer Pop-up koncerter (erstatning for Sommer ved Søen-koncerterne). Koncerten afvikles i samarbejde med Koldinghus og TV SYD, og vises også live på tvsyd+ og tvsyd.dk.
Koncerten kommer til at foregå i den smukke Slotsgård på Koldinghus med koncertstart kl. 20.00, dørene åbnes kl. 19.00. Der vil være begrænset kapacitet til koncerten.
Gratis billet kan trækkes her www.godset.net fra den 15. juni
Vi kan med stolthed præsentere en af dansk musiks mest nærværende stemmer – Alberte Winding, som med sin varme og poetiske sensitivitet har rørt generationer af voksne og børn i mere end 35 år. Efter Albertes bogudgivelse, Kastevind – erindringsglimt fra barndom og ungdom, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med både nye og gamle sange fra Alberte Windings dejlige repertoire. Albertes sange om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, bliver kædet sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt det der gudskelov kommer efter. ”Vi vil altid gerne sende folk varmt afsted, og vi gør os umage for at være sammen, der hvor stemningen har den rigtige tykkelse til musik. Der hvor det skrøbelige knækker og bliver til et smil.”
MusikKolding har fornøjelse af at præsentere Thomas Buttenschøn & Chief 1 som den anden af vores fire sommer Pop-up koncerter (erstatning for Sommer ved Søen-koncerterne). Koncerten afvikles i samarbejde med Geografisk Have og TV SYD, og vises også live på tvsyd+ og tvsyd.dk.
Koncerten kommer til at foregå på plænen i Geografisk Have med koncertstart kl. 20.00, dørene åbnes kl. 19.00. Der vil være begrænset kapacitet til koncerten.
Gratis billet kan trækkes her www.godset.net fra den 15. juni
Vi præsenterer hermed den energiske, dynamiske og ikke mindst charmerende duo Chief 1 & Thomas Buttenschøn. De to har hver især imponerende solokarrierer og har forkælet os med årets sommerhit på P4, “Alt er Godt", julesangen “Sol i december” og en 3. plads ved årets Melodi Grand Prix. For første gang tager denne sprængfarlige duo på landevejen og det bliver en unik mulighed, da de i 2022 igen plejer hver deres karriere. Her vil der være mulighed for at opleve en kavalkade af radiohits fra begge kunstneres bagkatalog, kombineret med deres
velkendte og livsbekræftende duetter. Sammen med et hårdtslående band leverer Chief 1 & Thomas Buttenschøn netop den essentielle cocktail af ren energi, musikalitet og ærlighed, vi alle går og tørster efter. Det startede med ALT ER GODT og fortsætter med sommerens “Feel good-tour”.
MusikKolding har fornøjelse af at præsentere Hardinger som den tredje af vores fire sommer Pop-up koncerter (erstatning for Sommer ved Søen-koncerterne). Koncerten afvikles i samarbejde med Danhostel Kolding og TV SYD, og vises også live på tvsyd+ og tvsyd.dk.
Koncerten kommer til at foregå på plænen ved Danhostel Kolding med koncertstart kl. 20.00, dørene åbnes kl. 19.00. Der vil være begrænset kapacitet til koncerten.
Gratis billet kan trækkes her www.godset.net fra den 15. juni
Tre originale shubbere, backet up af fantastiske musikere, tager på turné med det mest omfangsrige Shu-Bi-Dua bagkatalog til dato. Koncerterne spilles i bedste Shu-Bi-Dua stil og Hardinger Band vil levere soundtracket til tusindvis af menneskers ungdoms- og barndomsminder. Hele turnéen dedikeres som en hyldest til en af Danmarks bedste sangere og den arv Michael Bundensen efterlod os allesammen.
… ”En større hyldest til Michael Bundesen kan jeg ikke forestille mig”, udtaler Michael Hardinger.
Vaccinen kommer! Lad os stå sammen! Livets Skjorte er blevet længere. Hold ud. Fremtiden venter med store dejlige fester!
MusikKolding har fornøjelse af at præsentere Mekdes som den sidste af vores fire sommer Pop-up koncerter (erstatning for Sommer ved Søen-koncerterne). Koncerten afvikles i samarbejde med Godset og TV SYD, og vises også live på tvsyd+ og tvsyd.dk.
Koncerten kommer til at foregå på pladsen ved Godset Ujnfor med koncertstart kl. 20.00, dørene åbnes kl. 19.00. Der vil være begrænset kapacitet til koncerten.
Gratis billet kan trækkes her www.godset.net fra den 15. juni
Mekdes er med sin overlegne stemme og stærke stage-presence, kommet for at blive. Mekdes har slået sit navn fast med numre som ‘ In Favor of You’ og ‘ Lonely’, der er blevet spillet flittigt på P3 – sange som Mekdes selv har indspillet i hjemmet i Kolding.
Nu er Mekdes, som den første danske kunstner, inviteret med i Spotify Oyster, et program for særligt udvalgte, talentfulde Skandinaviske artister, som får stillet streaming-gigantens lydstudie og teknikere i Stockholm til rådighed. “Det var sygt fedt at optage i så mega-vildt et studie”, udbryder Mekdes, som ellers altid har indspillet derhjemme. Men selvom produktionen var rykket fra soveværelset i Kolding til et fuldblods-studie i Stockholm, er ‘Give You More’ fuldkommen Mekdes. “Jeg havde min egen bassist og trommeslager med hjemmefra, og jeg gav studieteknikeren mine instrukser. Det var fedt endelig at kunne lave det nummer, som jeg havde drømt om”, tilføjer hun.
‘Give You More’ er noget særligt. “Det var faktisk den første sang, jeg producerede selv, og den handler om, hvor frustrerende det er, når kreativiteten indeni er større end de tekniske evner. Jeg ville gerne vise verden, hvad jeg havde at byde på, men jeg kunne ikke få nummeret til at lyde, som jeg ville have det til”, fortæller Mekdes. Derfor har sangen ligget i skuffen og ventet, og da Spotify spurgte hvilket track, der skulle med til Stockholm, var Mekdes ikke i tvivl: “‘‘Give You More’, er den sang, der betyder allermest for mig”. ‘Give You More’ udkom på Spotify den 20. november 2020 og 1. januar 2021 på de resterende streamingtjenester.