---
title: "Sommer ved Søen 2023"
date: "2026-03-31"
created: "2026-03-30"
---

[Hjem](https://musik.kolding.dk/)

                    [Sommer ved Søen](https://musik.kolding.dk/sommer-ved-soeen)

                [Sommer ved Søen 2023](https://musik.kolding.dk/sommer-ved-soeen/sommer-ved-soeen-2023)

# Sommer ved Søen 2023

![](https://musik.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/bdb424db-e305-4706-8463-08de8e4b7826?width=800)

## Programmet

###

                                    22 juni: Midt om Natten

Der er her tale om et Kim Larsen-kopiorkester, der i den grad serverer fremragende versioner af de allermest kendte mesterværker fra Gasolin tiden og frem til Kjukken i dag. Numrene er nøje udvalgte, så publikum kan synge med hele aftenen. Forsanger Poul Nielsen overrasker gang på gang folk med sin stemme, der til forveksling lyder som selveste Kim Larsen, dog uden at være påtaget. Han kan simpelthen ikke gøre for det – han lyder bare som Kong Larsen, når han åbner munden.

###

                                    29 juni: Baskery

Uanset hvilket land eller hvilken type scene de svenske søstre indtager, er publikums reaktion næsten altid den samme; at de hverken har hørt eller set noget lignende. At søstrenes måde at håndtere deres instrumenter på, bandets unikke opsætning og kraftfulde lyd er helt uden sidestykke. For Baskery handler det om at vende op og ned på det forudsigelige, udfordre givne genrer, friheden til at turde mixe og matche, at tage punkens ligefremhed og væve det sammen med singer/songwriter-traditionens subtile og imødekommende touch. Baskery lader sig ikke begrænse til en specifik genre, men udtryk som ”banjopunk”, ”newfolk” og ”nordicana” kan være med til at beskrive deres lyd.

###

                                    6 juli: Aura

Med alle de store verdenshits som ”Geronimo”, ”Song For Sophie”, ”In Love With The World” og nyklassikeren ”Marry Me”, indtager hun endnu engang rollen som den store hitmager med den magiske stemme. Med det nye album, LIFE OF A RAINBOW fra efteråret 2022, genfortolker AURA nogle af sine bedste sange sammen med helt nye. På albummet tager AURA også livtag med en mere sofistikeret, underfundig og vedkommende side af sin sangskrivning. Dette tilføjer ikke bare musikalitet, men og en helt anden sårbarhed til materialet. Der er ingen tvivl om publikum får alle facetter at se, så der er grund til at glæde sig til en masse hits og en masse nuancer.

###

                                    13 juli: Pauline

Lyden af dansk musik med et moderne pop/indie tvist – Aktuel med sit debutalbum “Noget For Nogen”. Pauline har gennem det meste af sit liv gået og skrevet små digte og leget med ord, som nu er blevet til musik. I 2021 tog hun danskerne med storm med sin debutsingle ”Ny Og Næ”, der blandt andet har været Ugens Uundgåelige på P3, hvor hun viser sin evne til at skabe poetiske sfæriske sange med noget på hjerte. Siden da, er det, udover debutalbummet, blevet til en række singler – herunder singlen “Sommer i december” i selskab med Burhan G.

###

                                    20 juli: Bamse Madsen Band

Venner kommer og ser, når Bamse Madsen Band genopliver Flemming Bamse Jørgensen og orkesteret omkring ham. Hits som ’Venner Kom Og Se’, ’I En Lille Båd Der Gynger’ og ’Kongens Have’ får et helt nyt liv, når Bamse Madsen Band med afgrundsdyb respekt fortolker sangene. Desuden har filmen om Bamse fået stor opmærksomhed og øget efterspørgslen på Bamse Madsen Band, som har eksisteret siden 2015 - bl.a. som fast inventar på Jelling Musikfestival. Fra første tone synger publikum med og det er en fantastisk, medrivende oplevelse man får under koncerten.

###

                                    27 juli: SP-JUST-FROST

SP-JUST-FROST er igen at finde på en lang række spillesteder og festivaler når tourbussen hen over sommeren, kører ud i landet, ladet med spilleglæde, højt humør og med masser af kærlighed til det publikum, der i mere end 20 år har fulgt drengene og været med til den fest, som SP-JUST-FROST altid har været eksponenter for. Trioen, med Henrik ’SP’ Schou Poulsen på bassen, Esben Just på vokal og piano og Søren Frost på trommerne, har i mere end 20 år væltet klubberne, festivalerne og publikum over hele landet med deres voldsomt swingende og dybt charmerende New Orleans mix af funk, rhythm & blues, jazz og rock’n’roll – en genre som de tre herrer mestrer til perfektion og med et overskud som er sjældent set på vore breddegrader.

                https://musik.kolding.dk/sommer-ved-soeen/sommer-ved-soeen-2023/sommer-ved-soeen-2024
