Opera på Skamlingsbanken
Opera på Skamlingsbanken vendte i august 2021 tilbage - stadig gratis og denne gang på den nye folkemødeplads.
Efter fire års pause var der igen opera på Skamlingsbanken. Det løb af stablen den 15. august 2021 i et nyt samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester, der stillede op med fuldt symfoniorkester, dirigent og solister på scenen.
Det blev til et genhør med alt det bedste fra operaens verden.
Trods corona-begrænsninger på antallet af tilskuere og et halvtrist vejr, så blev det til et skønt comeback.
Tusind tak for fremmødet, glæden over opera i det fri og opbakningen.
Det er indtil videre planen, at der skal være opera på Skamlingsbanken hvert andet år.
Vi holder derfor pause i 2022, og glæder os gevaldigt til at se jer igen i august 2023.
Følg med og få nyt om dato, program mv. her på siden og på MusikKoldings Facebookside.
Læs mere om historien bag Opera på Skamlingsbanken her.