Lørdag 5. februar kl. 21.30 - Jazzfest på Tobbers Madbar
![]() |
- Kresten Osgood har de sidste par år vendt sin opmærksomhed mod det store brune Hammond orgel. Han er begyndt at funke den op på de sjællandske spillesteder, og der går rygter om, at publikum danser på bordene og smider tøjet, når han sætter i gang. Så får man vist varmen – selv til KOLD Festival i Kolding.
- Osgoods trio består af to af landets mest groovy musikere. På trommer Ludomir Dietl som er first call i dansk r&b og soul og har spillet med bl.a. Shaka Loveless, Phlake og Mø - og på guitar den fantastiske Rune Kjeldsen, som er en af landets mest efterspurgte musikere, kendt fra bl.a. Sort Sol, CV Jørgensen, Niels Skousen og The Savage Rose.
- Line up:
Kresten Osgood: Hammond orgel
Rune Kjeldsen: guitar
Ludomir Dietl: trommer