Ude Af Kontrol
Lørdag den 4. februar kl. 22:30 - Godset
Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og opnået mere end 260.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største artister herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.
Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænsen og det er ikke unormalt at en UAK koncert bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum. Senest på Stjernescenen, Smukfest 2019, blev Ude Af Kontrols koncert sat på pause (af to omgange) inden drengene fik lov til at gennemføre festen.
Ude Af Kontrols farverige energi blev også̊ forløst på Plænen i Tivoli, som i øvrigt var den mest besøgte Fredags Rock koncert i 2019 med over 22.000 gæster, kun overgået af Tom Jones!
Djämes Braun x Vild $mith
Lørdag den 4. februar kl. 22:30 - Godset
P3’s “KarriereKanonen” blev kickstarteren i Djämes Braun karriereforløb, og med vindernummeret ”Duft Af Ba-cone” blev der lagt en solid grundsten til et langt forløb med det ene hit efter det andet, hvor der siden 2012 ikke er blevet set sig tilbage.
Djämes Braun er indbegrebet af fest og god stemning og har kunne opleves på alle de danske festivaler igennem de seneste år, hvor man har kunne synge med og få gang i dansefødderne til sange, som ”Traktor”, ”Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge”, ”Kvinder Og Kanoner”, ”Inficeret”, ”Lytter Ikk’ Til Dem”, ”Geronimo”, ”Ild Til Blokken”, ”Dem Vi Var” og ikke mindst mega hittet ”Fugle”.
Djämes Braun har imponerende mere end 35 millioner views på Youtube, over 60 millioner streams på Spotify alene som har affødt den ene guld og platin certificering efter den anden.