Når "Den Grønne Karavane" besøger Kolding, er det i et tæt samarbejde med Muskelsvindfonden, Tuborg, Kolding Kommune og MusikKolding.

MusikKolding er blandt andet ansvarlig for at stille med ca. 100 frivillige samt at afvikle parkeringen i forbindelse med arrangementet. De frivillige rekrutteres gennem de lokale idrætsforeninger, som dermed får mulighed for at skaffe ekstra penge til klubkassen.

Opgaven rækker ud over MusikKoldings normale virke, der består i at arrangere koncerter, men foreningen har god erfaringen fra opgaver som for eksempel Sommer ved Søen, og derfor har vi et godt samarbejde med de lokale idrætsforeninger. MusikKolding er dermed klædt på til at formidle og udvikle samarbejdet mellem idrætten og kommunen med det fælles mål at skabe fantastiske musikoplevelser i Kolding.

Det sker således også i 2017, hvor GRØN KONCERT gæster Kolding fredag 21. juli 2017.

 

Følg os også på Facebook, Instagram og Twitter - @musikkolding - #musikkolding